Montering
 
Som udgangspunkt står Sikring Syd A/S for installationen af de overvågningssystemer, vi sælger. Med selve installationen følger finjustering af de enkelte kameraer og vejledning i brug af systemet.
 
For at nedbringe installationsprisen kan du vælge selv at trække kabler – eller få din egen el-installatør til at gøre det – før installatøren fra Sikring Syd kommer. I så fald skal dette aftales på forhånd med Sikring Syd. 
 
Har du en installatør til rådighed, eller ønsker du selv at installere hele systemet, kan det naturligvis også lade sig gøre. Husk blot at underrette Sikring Syd om dette, når du bestiller produkterne.