Undgå mistænkeliggørelse
IMPLEMENTERING AF VIDEOOVERVÅGNING I DIN VIRKSOMHED
Mange ansatte føler sig automatisk mistænkeliggjort, når deres arbejdsgiver vælger at opsætte overvågningskameraer. Imidlertid kan du komme det værste ubehag i forkøbet ved at være åben og ærlig om projektet.
- Fortæl i god tid dit personale, at du vil sætte overvågningskameraer op.
- Fortæl (udpeg) hvor kameraerne er placeret.
- Forklar hvilken funktion kameraerne har (hvem skal overvåges?).
- Fortæl, hvad hensigten med overvågningen er (at undgå indbrud, svind, tyveri, røveri, hærværk osv.).
- Fortæl hvad der ikke er hensigten med overvågningen (at tjekke arbejdsindsatsen, at overvåge private samtaler, pauselængde osv.).
- Hvis det er personalet, der skal overvåges (f.eks. pga. svind), forklar da, at det også er en sikkerhed for dem, der ikke bidrager til svindet.
- Vis dit personale billeder fra overvågningskameraerne.
- Lad personalet stille spørgsmål til det nye system – eller komme med idéer.
Derudover bør du selv være opmærksom på kun at tjekke optagelserne, når der er grund til det og helst først, når de ansatte er gået hjem. Misbrug aldrig optagelserne mod personalet – heller ikke for sjov.
I tilfælde af mistanke om tyveri blandt de ansatte, vis da den mistænkte det klip, der ’fælder’ ham/hende. Måske er der en god forklaring.
OBS: Sæt dig altid ind i loven om tv-overvågning, før du opsætter overvågningsudstyr i din virksomhed. Du kan finde den her.
